Skip to main content

Tilbud! 15% rabat på al fotografering booket inden 1. september

Salgs-, handels- og leveringsbetingelser

Virksomhedsoplysninger

Life Photography
Kastanie Allé 16
2720 Vanløse
cvr: 31452309
Telefon: 45 61 33 90 84
mail@life-photo.dk

Information om webshop

Life-photo.dk er både hjemsted for fotografiske serviceydelser og en webshop med fotokunst. Handelsbetingelserne herunder gør sig kun gældende for webshoppen og har ingen relation til fotograferingsydelserne heriblandt portrætfotografering, bryllupsfotografering, med flere.

Priser og valuta

Alle priser på life-photo.dk er gældende udsalgspriser i danske kroner inkl. 25 % moms. Priserne vises altid i danske kroner. Transaktioner vil altid blive udført i danske kroner. Life Photography er ikke ansvarlig for gebyrer pålagt af kortudstederen. Der tages forbehold for trykfejl, opdateringsfejl, prisændringer og udsolgte eller udgåede varer.

Betaling

Det er muligt at betale med kreditkort hos Life Photography. Følgende kort modtages: Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro, V PAY, JCB, UnionPay, American Express. Når du betaler med kort, hæver vi først beløbet på din konto, når dine varer afsendes fra os. Du modtager kvittering for betalingen sammen med dine varer. Life Photography opkræver IKKE gebyrer for gennemførte transaktioner.

Ordrebekræftelse

Når du har afgivet din ordre, vil du modtage en ordrebekræftelse. Ordrebekræftelsen sendes til den e-mailadresse, som du har oplyst i forbindelse med købet. Ordrebekræftelsen indeholder et ordrenummer, som du skal oplyse, hvis du henvender dig til Life Photography.

Lager

Alle produkter der vises på hjemmesiden vil som udgangspunkt være på lager. Nogle produkter kan dog være udsolgte. Hvis dette er tilfældet, vil vi informere om det via e-mail med det samme og ikke senere end 5 dage efter ordremodtagelsen.

Levering

Varer bestilt på life-photo.dk sendes med GLS eller Danske fragtmænd. Leveringstiden vil normalt være 5-8 hverdage for forsendelse til Danmark. Er leveringstiden længere, vil du blive informeret om dette via e-mail. Du vil modtage en e-mail fra os, når din ordre afsendes fra vores lager.

Leveringsomkostninger

Ved levering til adresse i Danmark er leveringen fragtfri – der opkræves ingen leveringsomkostninger. Ved levering til andre lande kan der opkræves leveringsomkostninger afhængigt af det aktuelle land samt ordrens totale vægt og størrelse.

Fortrydelsesret

Ifølge dansk lovgivning har du ret til at returnere det købte inden 14 dage efter modtagelsen. Hvis du vælger at returnere en vare, skal varen/varerne være i væsentlig samme stand og mængde som ved modtagelsen. Varen skal returneres i intakt original emballage. Varer der returneres skal altid ledsages af en kopi af din faktura. Du skal meddele os pr. e-mail eller telefon, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Fragtomkostningen ved at returnere varen til Life Photography påhviler dig som forbruger.

Reklamationsret

Du har 24 måneders reklamationsret. Såfremt du skulle være uheldig at modtage en forkert vare i forhold til din bestilling eller en beskadiget vare, skal du reklamere inden rimelig tid efter du har konstateret manglen. Reklamationer kan meddeles på e-mail: mail@life-photo.dk.

Persondatapolitik

Dine oplysninger om navn, adresse, telefonnummer osv. behandles fuldt fortroligt og bruges til at ekspedere din bestilling. Kreditkortoplysninger formidles via life-photo.dk på en sikker og krypteret forbindelse. Oplysningerne gemmes ikke af Life Photography.

Copyright og billedbrug

Det er ikke tilladt at downloade eller reproducere billeder fra life-photo.dk. Person(er) som forsøger at reproducere billeder fra siden vil blive retsforfulgt.